Vores liv er formet af de relationer vi har til vore omgivelser såsom familie, venner og kolleger. Vores forhold til mad er ingen undtagelse. Hvis mad ikke kun er ernæring, men et redskab til at undertrykke uønskede følelser og tanker, kan der være tale om en spiseforstyrrelse. En af de mest almindelige spiseforstyrrelser er overspisning, hvor trangen til at fylde sig med mad er ukontrollabel og uafhængig af tid og sted.
Når vi bliver udsat for stress og vanskelige situationer, er den almindelige reaktion at undgå ubehaget. For nogle mennesker kan overspisning være en måde til, at forhindre oplevelsen af negative følelser og tanker. Men efterfølgende vil de ofte føle skyld og skam over deres adfærd, og de kan derfor endnu en gang være tilbøjelige til at bruge spisning til at håndtere deres følelser. Situationen kan således udvikle sig til en ond cirkel, hvor de føler sig fastlåst.
Overspisning bliver som regel behandlet udelukkende som et vægtproblem. Der er selvfølgelig en vigtig fysisk dimension, idet det kan true vores helbred. Men det er vigtigt at forstå, at vægtproblemerne ofte kan være manifestationen af et psykologisk problem. Hvis de psykiske problemer bliver forsømt kan de fysiske problemer forblive uforandrede for eksempel ved, at der efter en slankekur på ny sker en vægtøgning.
Dette er præcis hvad kognitiv terapi gør: at undersøge de følelsesmæssige årsager, der forårsager overspisning og bringe dem frem i lyset for at løse dem. Hvis overspisning er blevet en regelmæssig vane, er kognitiv terapi en sikker og velafprøvet metode, der kan hjælpe dig. Kognitive teknikker er lette at forstå og enkle at anvende. Ved at lære dem, kan du omdefinere dine holdninger og overbevisninger ikke kun om mad, men også om dig selv. Det sker under ikke-dømmende og trygge forhold i samarbejde mellem dig og terapeuten.