Når vi i en situation står over for en trussel går vore krop i alarmberedskab. Nogle gange kan vi opleve denne form for frygtreaktioner, selvom der ikke er tale om en reel trussel. Ved fobier er truslen ikke reel, men vi oplever alligevel frygt.
Et interessant aspekt ved fobisk angst er at sandsynligheden for at blive udsat for fysisk eller psykisk skade er meget begrænset. Det er vores sind, som er præget af alarmerende tanker, som overbeviser os om truslen er til stede. I forbindelse med fobier ses typisk reaktioner hvor personen forsøger at undgå genstande eller situationer, som er forbundet med frygten. Med tiden kan denne form for undgåelsesadfærd blive en stor begrænsning i det daglige liv.
De mest almindelige fobier inkluderer:
* Frygt for edderkopper.
* Frygt for slanger.
* Højdeskræk: Frygt for højder.
* Agorafobi: Frygten for situationer hvor flugt er vanskelig, såsom overfyldte områder og åbne pladser.
* Frygt for hunde.
* Frygt for torden og lyn.
* Frygt for indsprøjtninger og kanyler.
* Socialfobi: Frygt for sociale situationer.
* Flyskræk.
* Frygt for bakterier eller snavs.
Kognitiv terapi kan hjælpe os til at forstå, at den frygt vi oplever ved fobier er “indlært”. Det vil sige, at vores frygt ikke skyldes karakteren af situationen/genstanden i sig selv, men de tanker som vi gør os herom. Igennem kognitiv terapi er det muligt, at identificere de tanker og erindringer, der forårsager vores frygt og lære ikke at handle på dem. Mange mennesker har, i behandlingen af deres fobi, stor gavn af kognitiv terapi, som er et effektivt alternativ til medicinskbehandling.
